METODER

På Lovnsbjergvang anvender vi forskellige pædagogiske principper og metoder i arbejdet med vores beboere med autismespektrumforstyrrelser (ASF).

​

Læs meget mere her:

​

• KRAP

• TEACHH

• NADA

• Social færdighedstræning

• Sanseintegrationstræning

• Massage

• ADL-træning

• Kost og motion

​

​

KRAP

 

Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP) er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefokuserede menneskesyn.

 

Et vigtigt element i KRAP er, at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer - uden at benægte, at der kan være tale om belastninger og særlige behov.

​

Fundamentet for den kognitive tilgang er en læringsteoretisk antagelse om, at vi tidligt i livet lærer regler for rigtigt og forkert, og at disse bliver til automatiserede tanker.

 

Personer med ASF har ofte mange negative automatiserede tanker. Ved at give succesoplevelser sammen med en kognitiv bearbejdning af de automatiske tanker, kan tankemønsteret ændres.

​

Metodens redskaber

​

• Samtaleforløb er en vigtig del af den kognitive behandling. Samtalerne er strukturerede og planlagt ift. den enkeltes niveau og behov, og der bruges forskellige skemaer og teknikker.

​

Læs mere om KRAP her

Til toppen

​

 

TEACHH

​

TEACHH er et program og en metode, som er specielt udviklet til personer med ASF, som på grund af manglende strukturelle færdigheder har brug for ydre struktur og hensigtsmæssige rutiner.

​

Metoden er en struktureret pædagogik, som sikrer overskuelighed og forudsigelighed, og metoden kan tilpasses alle funktionsniveauer.

​

Nøgleord i metoden er struktur, visualisering, overskuelighed, forudsigelighed og individualisering.

​

Metodens redskaber
 

• Skemaer Personer med ASF har ikke deres 'skemaer' implicit: De kan ikke huske alle delprocesser og rækkefølge i en given aktivitet. Derfor er skemaer vigtige redskaber, da de angiver enkelte punkter og deres rækkefølge, samt giver mulighed for afkrydsning, som sikrer viden om, hvor langt i programmet, man er kommet. Skemaerne angiver hvad der skal ske, hvor og hvornår, med hvem og hvad skal der ske bagefter.

​

Læs mere om TEACHH her
Til toppen

​

​

NADA

​

I begyndelsen af 1970’erne udviklede den amerikanske psykiater Michael Smith en øreakupunkturmodel, som få år senere blev kendt som NADA-metoden.

​

NADA-metoden fremmer bl.a. personlig udvikling, kognitive evner og konflikthåndtering og hjælper modtageren til bedre at kunne profiterere af den samlede behandling.

​

NADA skal derfor ikke betragtes som øreakupunktur i almindelig forstand, men som supplement til anden behandling.

​

Metodens redskaber
 

• Øreakupunktur NADA-akupunktur er et standardiseret øreakupunktur-program, som består af fem kinesiske ørepunkter i samspil med en strategi eller anden behandling. NADA-metoden er enkel og hurtig at anvende: Den kan anvendes, uden at modtageren behøver at fortælle om sig selv først. Modtageren skal heller ikke blotte sig fysisk, da det kun er ørerne, der behandles, og den umiddelbare effekt indtræder i løbet af 10-15 minutter. Typisk vil modtageren føle sig afslappet og falde til ro. 

​

Læs mere om NADA her
Til toppen

​

​

Social færdighedstræning

​

Den sociale kompetence er ikke udviklet i tilstrækkelig grad hos mennesker med ASF. De kan derfor have brug for at 'lære' basale, sociale regler og færdigheder.

 

'At lære' sociale færdigheder betyder ikke nødvendigvis 'at tilegne sig forståelse af færdigheder'. Det betyder snarere 'at tilegne sig færdighederne som handlekompetence', så det er muligt at begå sig i sociale sammenhænge.

​

Der er flere måder at træne sociale færdigheder på: 

 

Der er den generelle sociale træning, der foregår i dagligdagen, hvor situationer der opstår i gruppen, bruges som læringsmodeller og til at danne hensigtsmæssige rutiner efter.

 

Desuden er der den mere målrettede træning, der foregår individuelt eller i grupper, hvor der undervises og arbejdes med planlagte emner, samt afprøvning af forskellige situationer i praksis.

​

Metodens redskaber

​

• Social stories (sociale historier) – som opskrifter på f.eks. sociale situationer.

• Comic strips – tegninger/tegneserier til at forstå, hvad der sker i sociale ”rum”.

• 'Hvad nu hvis'-situationer, kan prøves og give trykhed i nye og ukendte situationer.

• KAT-kassen (Kognitiv Affektiv Træning) – et samtaleredskab, der understøtter samtaler med beboeren, som kan have svært ved at forstå og udtrykke følelser, tanker og oplevelser.

• Rollespil, hvor der kan øves forskellige situationer.

​

Læs mere om Social Færdighedstræning her
Til toppen

​

​

Sanseintegrationstræning

​

Sanseintegration er den proces, der foregår i hjernen, når vores sanseindtryk skal bearbejdes og integreres. Vi modtager konstant indtryk fra vores sanser, og disse indtryk bearbejdes og sorteres.

​

Personer med autisme har ofte et meget sensitivt sanseapparat. Det betyder, at de i mange sammenhænge bliver overstimuleret af omgivelserne og oplever sanseindtryk mere intens end andre. Dette har stor betydning for deres funktionsniveau. Det kan være sensitivitet over for lys, lyde, lugte eller berøring.

​

De kan f.eks. have svært ved at sortere støjen fra naboen eller vejen fra. Mange har desuden manglende kropsbevidsthed og dårlig fornemmelse af egne grænser.

​

Metodens redskaber
 

• Stimuli Sanseintegrationstræningen omfatter bl.a. stimuli af de forskellige sanser med børste, gynge, kugle/kædedyner, veste med vægte, tryk og massage, traveture i ujævnt terræn mm. Målet med denne form for behandling, er at tilføre stimuli i passende mængder, for - med tiden - at forbedre nervesystemet.

• Sanseprofiler Her afdækkes den enkelte beboers profil, så vi kan imødekomme deres behov så præcist som muligt.

​

Til toppen

​

​

Massage og kraniosakralterapi

​

Mange beboere er understimulerede i udvikling af følesansen. Gennem følesansen kan man bl.a. stimulere koordineringsevnen, styrke immunsystemet og udvikle både kropsbevidstheden og evnen til afspænding.

​

Udvikling af følesansen er vigtig, da den på mange måder er udgangspunkt for udvikling af evnen til at integrere alle vores sanser. Tryk og massage virker endvidere angstdæmpende for mennesker med autisme.

​

Metodens redskaber

​

• Massage v/fysioterapeut Vi har et samarbejde med en uddannet fysio- og kraniosakralterapeut som kommer til Lovnsbjergvang og tilbyder personlig behandling i kendte og trygge rammer.

​

Læs mere om kraniosakralterapi her

Til toppen

​

​

ADL-træning

ADL står for 'Almindelig Daglig Livsførelse' og dækker over de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at klare hverdagsaktiviteter som personlig hygiejne, madlavning, oprydning og rengøring.

​

ADL-træningen på Lovnsbjergvang foregår i naturlige sammenhænge og har til formål at gøre beboeren så aktiv og selvhjulpen som muligt.

​

Metodens redskaber

​

• Deltagelse i hverdagsaktiviter Beboerne involveres i hverdagen og lærer gennem opgaver som madlavning, opvask, tøjvask, havearbejde og lignende opgaver.

​

Til toppen

​

​

Kost og motion

​

På Lovnsbjergvang er vi bevidste om, hvad sund kost og motion betyder for psyken og et menneskes generelle velbefindende.

​

Metodens redskaber

​

• Kostpolitik Støtte og vejledning til beboerne mhp. at sikre, at deres kost har den rette sammensætning.

• Fritidsinteresser Vi støtter også vores beboere i at afprøve, finde og komme af sted til relevante fritidsinteresser, som kan være en del af motionen.

• Gåture På gåture i vores smukke natur, får beboerne både motion, lys og luft.

• Løbeklub Lovnsbjergvang har en løbeklub, hvor man kan deltage, hvis man har lyst. Der løbes 2 gange om ugen i sommerperioden og 1 gang om vinteren. Nogle af løberne har bl.a. deltaget i Skiveløbet og Fjendsløbet.

• Badminton I vinterperioden lejer vi baner, så interesserede beboere kan spille badminton.

​

Til toppen